Drabene


Aage Petersen (forrest i billedet) og Torben Arne Vikelsø-Jensen blev en morgen i september 1944 skudt ned af gymnasieeleven Jørgen Jespersen og to andre unge sabotører på Nørre Allé i Glostrup. Aage Petersen var far til forfatteren Leif Panduro.
Foto: Billedbiblioteket, Gyldendal.

Læs mere:

Hedvig Delbo
Henning Walthing
Kaj Liljegren
Knud Valdemar Hansen
Mogens Reholt
Aage Petersen

Omkring fire hundrede danskere blev under besættelsen likvideret som landsforrædere. Nogle af dem blev skudt i hovedet, når de en aften åbnede deres entrédør, andre fik en morgen en kugle i nakken på vej til arbejde. De første likvideringer fandt sted i sommeren 1943, og i løbet af 1944 steg antallet af likvideringer fra nogle stykker om måneden til over tredive på én måned. I krigens sidste måned, april 1945, blev over ét hundrede mennesker likvideret. Efter befrielsen besluttede de ledende modstandsfolk og regeringen, at likvideringerne ikke skulle undersøges af politiet. Det betyder, at næsten ingen af de fire hundrede drab er blevet efterforsket som drab eller forelagt en domstol.