Aage Petersen


Cand. polit. Aage Petersen (forrest i billedet) og ekspeditionssekretær Torben Arne Vikelsø-Jensen blev en morgen i september 1944 skudt ned på en vej i Glostrup.
Foto: Billedbiblioteket, Gyldendal

Læs mere:
Dokumenter
Uddrag

Om morgenen den 13. september 1944 forlod Aage Petersen sit hjem i Glostrup sammen med en kollega, Torben Arne Vikelsø-Jensen. De to mænd ville spadsere til stationen for at tage toget ind til København, hvor Aage Petersen arbejdede som propagandachef for det nazistiske Schalburg-korps. Men de nåede aldrig længere end til Nørre Allé, hvor gymnasieeleven Jørgen Jespersen og to andre unge modstandsfolk fra sabotageorganisationen BOPA skød dem ned med maskinpistoler. Aage Petersen var far til forfatterne Leif Panduro og Ulrich Horst Petersen.