De jyske L-grupper


Politibetjenten Einar Sørensen var under dæknavnet 'Leif' leder af de jyske L-grupper. Kort efter krigen begik han selvmord.
Foto: Niels Åge Nielsen: Mellem jyske modstandsfolk 1941-1945. Forlaget ZAC, 1980, s. 68

Læs mere:
Dokumenter
Uddrag

I modsætning til i resten af landet blev likvideringerne i Jylland fra sommeren 1944 organiseret med en række rene likvideringsgrupper, kaldet L-grupper. Lederen af L-grupperne blev politibetjenten Einar Sørensen, der i efterkrigstiden blev kendt som en af modstandskampens helte under dæknavnet 'Leif'. Fra et medlem af den midtjyske modstandsledelse, Niels Aage Nielsen, fik Einar Sørensen besked om, hvem der skulle likvideres. På en liste, som Einar Sørensen selv har udarbejdet, står navnene på næsten fyrre dræbte. Nogle måneder efter befrielsen, i september 1945, begik Einar Sørensen selvmord.