Uddrag af kapitlet 'Historier om Leif'

Den 20. september 1945 så en forbipasserende på landevejen mod Frederiksdal nord for Bagsværd Sø en bil holdende parkeret ved vejsiden. Da den pågældende undersøgte sagen nærmere, opdagede han på førersædet en mand med ansigtet smurt ind i blod. Politiet fra Lyngby kunne konstatere, at manden havde skudt sig i tindingen. Pistolen lå på sædet ved siden af føreren. Papirerne i hans lommer fortalte, at den døde var politibetjent Einar Sørensen.
I tiden umiddelbart efter fundet af Einar Sørensens lig blev selvmordet sat direkte i forbindelse med Hartvig Frisch' udtalelser om likvideringerne som 'mord'. Sammenkoblingen af de to begivenheder findes også gentaget i litteraturen om 'Leif's rolle i modstandskampen. Men måske er der mere end én forklaring.
Einar Sørensen var efter krigen blevet udnævnt til kriminalbetjent i København og forrettede tjeneste i politikredsen Nordre Birk. Familien - hans kone og deres lille datter - havde han efterladt i Århus. I Poul Borchsenius' 'Bogen om Leif' forklares det med, at han ikke i en fart kunne finde en ny lejlighed til hele familien i København. Men i et håndskrevet notat til Vagn Nørlund Christensens beretning har Niels Aage Nielsen fortalt, at Einar Sørensen under den sidste del af besættelsen i Århus havde fået hjælp af en ung pige, som han havde lovet at gifte sig med, når krigen var forbi. Efter hårde skilsmisseforhandlinger med sin kone var han blevet separeret og i København flyttet sammen med pigen.
Det var vanskeligt for Einar Sørensen at omstille sig til livet i fredstid. I et brev til en ven skrev han selv efter befrielsen: "Ærlig talt du, jeg er undertiden lige ved at ønske, at man kunne leve de sidste Par Aar om igen. Af og til havde vi det dog rart. Men nu sker der ikke noget. Man møder Kl. 9 og gaar hjem Kl. 5, og saa er den Dag forbi. Der er vel nok noget at se hen til, hvis det skal fortsætte saadan de næste 30 Aar."
Hans bedste ven Henrik Platous død havde også taget hårdt på Einar Sørensen. "Jeg ville ønske, det var mig, der var død i stedet for Henrik," sagde han i befrielsessommeren til Niels Aage Nielsen. Samme sommer blev endnu en af Einar Sørensens kammerater fra L-grupperne, Sigurd Vestergaard Christensen, kaldet 'Ole', dræbt ved en bilulykke i Holstebro. Umiddelbart efter befrielsen var også en anden kammerat fra gruppen, kriminalbetjenten Jørgen 'H.C.' Jensen, død. Jørgen Jensen var blevet såret den 3. maj under en likvideringsaktion i Eckersbergsgade og bragt til Hammel Sygehus. Sårene var i sig selv ikke dødelige, men kammeraterne, som kom på besøg, kunne konstatere, at livsviljen manglede. 'H.C.' døde den 8. maj 1945. Den 29. august deltog Einar Sørensen sammen med de øvrige overlevende fra L-grupperne og hundredvis af andre modstandsfolk fra hele landet i mindehøjtideligheden over de faldne i Ryvangen. 'Leif' stod æresvagt ved vennen Henrik Platous kiste. Niels Aage Nielsen var også til stede og mødte sin tidligere L-gruppeleder som "tavs og trist". Efter højtideligheden spurgte Vagn Nørlund Christensen 'Leif', om han ville deltage i mødet med Hartvig Frisch, men det blev afvist: "Jeg vil ikke tænke mere på, hvad den idiot finder på at sige."
En lørdag eftermiddag midt i september deltog Einar Sørensen i endnu en mindehøjtidelighed sammen med kammeraterne. Denne gang var det afsløringen af en mindesten for Hans Krarup på en plads i skoven nær 'Huset på Bjerget'. Mere end hundrede modstandsfolk, venner og familiemedlemmer overværede højtideligheden, og nogle af kammeraterne syntes, at 'Leif' var livet op. Vagn Nørlund Christensen beretter:
"Lige efter befrielsen kunne jeg mærke på 'Leif', at han ikke var sig selv. Det var som om, noget var gået i stykker i ham. Men i Sejs, ved 'de gamle', var han den 'Leif', vi kendte. 'Fessor', som var med dernede, og jeg snakkede om det på hjemvejen. Om hvor dejligt det var at se 'Leif' igen. 'Nu er han kommet over det'."
Den 20. september var Einar Sørensen indkaldt til et møde hos lederen af Rigspolitiets Rejseafdeling, Otto Himmelstrup. Dagen før havde Himmelstrup været i kontakt med en århusiansk far, som mente, at hans søn kort før befrielsen var blevet likvideret uden grund af den jyske L-gruppe. Faren var overbevist om, at det var 'Leif', der havde skudt den 17-årige dreng. Det står i dag ikke klart, om Einar Sørensen nåede at deltage i mødet hos Himmelstrup, inden han samme dag i sin tjenestevogn kørte ud ad landevejen mod Frederiksdal, parkerede bilen og skød sig selv.


Læs videre i 'Efter drabet'.