Uddrag fra kapitlet 'En særlig opgave'

Nummer 395 på politiets liste over besættelsestidens 'uopklarede Drab og Drabsforsøg i Stor-København' er cand. polit. Aage Petersen. På listen noteres det lakonisk, at Aage Petersen blev "dræbt 13/9 1944. Skudt i Nørrealle ud for Nr. 27 i Glostrup sammen med Torben Arne Vikelsø-Jensen." I margenen ud for navnet har en eller anden noteret 'BOPA'. Den håndskrevne tilføjelse betyder, at sabotageorganisationen BOPA efter krigen har påtaget sig ansvaret for dobbeltdrabet, og at politiet derfor ikke har foretaget yderligere efterforskning.
Tidligt om morgenen den 13. september 1944 var tre unge mænd cyklet til Glostrup for at vente på Aage Petersen. Lederen af den lille gruppe, som havde fået til opgave at gennemføre likvideringen, var en attenårig BOPA-sabotør med dæknavnet 'KK'. Med sig havde 'KK' en af sine betroede mænd, 'Johnny', samt en ny sabotør. De tre mænd lagde sig i skjul bag en hæk et stykke nede ad Nørre Allé. 'KK' havde i nogen tid haft Aage Petersens hjem på Tværagervej under observation, og han regnede med, at de to mænd ville forlade boligen omkring klokken otte for at spadsere ned mod Glostrup Station, hvorfra Aage Petersen hver dag tog toget ind til København. Kort efter klokken otte drejede Aage Petersen og Vikelsø-Jensen som forventet rundt om hjørnet fra Tværagervej og spadserede ned ad Nørre Allé. Da de passerede købmandsbutikken et stykke nede ad alléen, blev de råbt an. Et øjeblik efter skrattede en maskinpistol på den stille villavej, og de to mænd styrtede om på vejen.

I en montre på Frihedsmuseet i København hænger en mørk, gammel herrefrakke med fem røde og hvide cirkler fastgjort på stoffet. Cirklerne markerer de skudhuller, som gik gennem sabotøren 'KK's frakke, da han under nærmest mirakuløse omstændigheder slap uskadt fra en Gestapobetjent på Axeltorv midt i København efter at være blevet arresteret en formiddag i februar 1944. På vej til fods fra Vesterport Station mod Gestapos hovedkvarter på Dagmarhus havde 'KK' pudset næse og benyttet lejligheden til at afsikre sin pistol i frakkens inderlomme. På vej over sporvognsskinnerne på Axeltorv råbte 'KK' pludselig "pas på bilen", og idet Gestapomanden kiggede væk et øjeblik, skød 'KK' gennem frakkelommen. Men da 'KK' derpå ville skyde ham i hovedet, sad der lommeuld i pistolen, og den klikkede. I stedet måtte han flygte i siksak hen over torvet, mens Gestapobetjenten tømte sin pistol efter ham - og skuddene ramte kun frakkestoffet.
Ved siden af den hullede frakke på museet ligger den pistol, en tysk 7.65 mm Sauer & Sohn, som 'KK' skød sig fri med ved arrestationen. Bag dæknavnet 'KK' skjulte sig en af besættelsens største sabotører med det borgerlige navn Jørgen Jespersen. Ved krigens slutning var den da nittenårige gymnasieelev leder af landets formentlig mest effektive sabotagegruppe, 'Afdeling KK' under BOPA-lederen Børge Thing, dengang kendt som 'Brandt'. I de foregående to år havde Jørgen Jespersen stået i spidsen for nogle af besættelsestidens vigtigste sabotageaktioner i København - eksempelvis mod B&Ws maskinfabrik, Riffelsyndikatet, Hærens Våbenarsenal, Torotor og Globus. To gange havde sabotagerne affødt lykønskningstelegrammer fra de allieredes øverstkommanderende, general Eisenhowers hovedkvarter. Trods konflikter på kryds og tværs mellem modstandsorganisationerne og deres medlemmer er 'KK' et navn, som alle gamle frihedskæmpere omtaler med respekt.
Jørgen Jespersen blev født i 1926 og voksede op på det københavnske Østerbro i, hvad han selv kalder "et borgerligt hjem med en meget nationalt og kongetro indstillet far." En kusine var gift med en østrigsk jøde, og allerede i 1938 oplevede den tolvårige Jørgen, hvordan hun og hendes nye familie over hals og hoved måtte flygte fra nazisterne i Wien. I nogle måneder boede den jødiske familie i København, men danskerne var ikke overmåde begejstrede for jødiske flygtninge, og familien fortsatte flugten til Australien. Da modstanden mod tyskerne begyndte at spire i 1942, gik Jørgen i gymnasiet på Østre Borgerdyd. Han og nogle klassekammerater begyndte på eget initiativ at dele løbesedler ud mod besættelsesmagten, og Jørgen meldte sig ind i Akademisk Skytteforening for at lære at skyde. "Vi var stærkt provokeret af, at den ældre generation totalt havde svigtet ved at sælge landet uden at gøre modstand. De fleste danskere var passive, og mange talte om, at Hitler havde fået togene til at køre til tiden og afskaffet arbejdsløsheden. Mens nordmændene kæmpede, sendte Danmark landets produktion til Tyskland og bøjede sig gang på gang for tyskernes krav. Vi følte et stort raseri mod de ældre, som blev ved med at give efter og dermed forråde landet."


Læs videre i 'Efter drabet'.