Ella von Cappeln blev under besættelsen leder af en gruppe modstandsfolk i København, og hun deltog personligt i flere likvideringer. Før krigen havde hun i elleve år levet som nonne.
Foto: Privatfoto
Læs mere:
| Likvideringerne har siden besættelsen været omgærdet af ubehagelige følelser, fortrængning og myter, ikke mindst blandt modstandsfolkene selv. Det er der mange gode grunde til: Likvideringerne fandt ikke sted i åben kamp, ansigt til ansigt mellem to lige parter. Der var i stedet tale om overraskelsesangreb, snigdrab, skud i ryggen. 'Det værste job' er likvideringerne blevet kaldt blandt modstandsfolk. Og i 1940'ernes Danmark var der ikke noget, der hed psykolog- eller krisehjælp. Mange af de kvinder og mænd, som udførte likvideringerne, stod bagefter alene tilbage med deres oplevelser: Som atten- eller tyveårige at have dræbt et andet menneske. En del likvidatorer begik efter krigen selvmord eller gik til i alkoholisme, men andre har overlevet til i dag, har stiftet familie og gjort karriere.
|