Uddrag af kapitlet 'Den kliniske metode'

Om formiddagen den 9. marts 1944 skulle Gunnar Dyrberg gennemføre sit livs første likvidering. Klokken lidt over elleve stod den 22-årige stud. polit. sammen med en studiekammerat ud for døren til en andensals lejlighed på det københavnske Vesterbro med en engelsk stengun maskinpistol i hænderne.
I en politiindberetning om den pågældende dag kan man læse: "Kl. 11,23: Fru Hedvig Delbo, født Kjær, Sankelmarksgade Nr. 30, 2. Sal, blev Kl. ca. 11,15 fundet dræbt i Lejligheden, gennemboret af flere Skud ... Umiddelbart før hun blev fundet død, er der i Ejendommen hørt en Række Skud, og to Mandspersoner er set forlade Ejendommen i Løb."
Tre drenge beskrev over for politiet de to flygtende mænd. Den ene var iført "en sort, temmelig slidt Regnfrakke, hvor det lyse Stof flere Steder slog igennem den sorte Belægning", den anden var i en "hvid Kittel, som var meget snavset".
"At skulle slå et andet menneske ihjel," fortæller Gunnar Dyrberg i dag, "er et helt afgørende punkt i éns tilværelse: Det er den ultimative overtrædelse af både lovgivning og moral - navnlig moral. Og det nytter ikke, som det er beskrevet i nogle romaner, at man går og spekulerer over det i dage- eller ugevis. At dræbe et menneske er noget, man tager en hurtig beslutning om, for ellers får man det aldrig gjort. Der er så meget, som taler imod."

Drabet var på forsiden af Berlingske Tidende den følgende dag. Ifølge artiklen blev Hedvig Delbo født i Norge den 13. september 1908 og flyttede til Danmark som 24-årig, da hun blev dansk gift. Ægteparret blev skilt i 1943. Da fru Delbo den 1. marts 1944 lejede lejligheden i Sankelmarksgade, havde hun meddelt værten, at hun gerne ville bo i rolige omgivelser, og at hun selv levede meget stille.
Begivenhederne den 9. marts var ikke det første forsøg på at likvidere fru Delbo. Natten mellem den 8. og 9. december 1943 overnattede den daværende leder af sabotageorganisationen Holger Danske, Jens Lillelund, og en af hans gruppeførere, 'John' alias Svend Otto Nielsen, hos Hedvig Delbo, som på det tidspunkt boede i Faksegade på Østerbro. Holger Danske-folkene havde før overnattet hos Delbo, og hun havde også på anden måde hjulpet organisationen.
Da de to modstandsledere om morgenen på cykel forlod Delbos bopæl, opdagede de, at flere Gestapo-betjente fulgte efter dem. Det lykkedes Lillelund at undslippe, og samme formiddag sendte han den senere berømte modstandsmand 'Flammen' til Politigården for at bede en af Holger Danskes kontakter, politifuldmægtig Vilhelm Leifer, om at skaffe oplysninger om, hvad der var sket med kammeraten. Senere samme dag fik Lillelund besked om, at 'John' under ildkamp med Gestapofolkene var blevet hårdt såret og taget til fange. Han blev senere dømt til døden ved tysk krigsret og henrettet i april 1944.
Jens Lillelund var med det samme overbevist om, at det måtte være Hedvig Delbo, som havde angivet de to til tyskerne, og i de følgende dage forsøgte Holger Danske-folkene to gange at likvidere Hedvig Delbo. Første gang måtte aktionen afblæses, da en kioskejer i Faksegade blev mistænksom og ringede efter politiet. Anden gang forsøgte Lillelund sig, bevæbnet med en lydløs pistol, i følgeskab med 'Flammen'. Hedvig Delbo slap imidlertid med et skudsår i skulderen, og kort efter fik Holger Danske-folkene at vide, at hun var flygtet hjem til Norge. I februar 1944 fik Gunnar Dyrbergs gode ven og studiekammerat, der bar dæknavnet 'Bent', imidlertid nye oplysninger i sagen. Hedvig Delbo var medlem af en bogklub hos Wienes Boghandel på Østerbrogade, og en velorienteret boghandlermedhjælper i butikken - kaldet 'det talende orakel' - fortalte, at hun nu boede i Sankelmarksgade. Gennem bekendte i nabolaget og i Københavns Telefon Aktieselskab fik de to venner opsporet Delbo, der under navnet Dam havde lejet sig ind på anden sal i nr. 30, hvor hun havde åbnet en systue.
Gunnar Dyrberg og 'Bent' havde fået at vide, at der i opgangen kun var wc'er på trappen på hver anden etage, men ikke på Delbos, og hun ville derfor være nødt til at forlade lejligheden for at gå på toilettet. De to venner kunne imidlertid ikke blive enige om, hvorvidt Delbo ville opsøge wc'et på etagen ovenover eller nedenunder, og denne plan blev opgivet. I stedet allierede de sig med en adelig kvinde, som 'Bent' havde kontakt med. Aftalen blev, at hun skulle opsøge Hedvig Delbo med et stykke stof for at få det syet til en kjole.
Mens den kvindelige medhjælper om formiddagen den 9. marts gik op og ringede på døren hos fru Delbo, ventede de to kammerater nede ved gadedøren. De hørte Delbos dør blive åbnet på anden sal, sikkerhedskæden klirrede, og den falske kunde blev lukket ind. De løb op ad trappen og stillede sig i skjul i en dørfyldning ved siden af indgangen til Delbos lejlighed. Gunnar Dyrberg stod nærmest. Han kunne mærke spændingen krible i kroppen, helt ud i fingerspidserne, som holdt fast om maskinpistolen. Efter en evighed blev døren lukket op, og kvinden tog afsked. Gunnar Dyrberg og 'Bent' masede sig forbi hende og åbnede ild mod Hedvig Delbo. I faldet rev hun brillerne af Gunnar Dyrberg, og han måtte ned på entrégulvet for at finde dem.


Læs videre i 'Efter drabet'.