Uddrag af kapitlet 'Frøken Langes drenge'.

En efterårsaften i 1976 mødtes en gruppe midaldrende mænd i en lejlighed på Frederiksberg Allé med deres gamle leder fra modstandskampen. Tredive år tidligere arbejdede de sammen i 'Gruppe Lange' under Holger Danske og udførte fra oktober 1944 og frem til befrielsen en række mindre aktioner, husundersøgelser, vagtopgaver - samt flere likvideringer.
Gruppen var opkaldt efter dens leder, plantepatologen Gudrun Johansen, der under besættelsen bar dæknavnet 'Frøken Lange'. Efter krigen blev Gudrun Johansen gift og flyttede med sin mand og to børn til Brasilien. Gruppens medlemmer havde efter befrielsen besluttet at gå hver til sit, og de havde ikke været samlet siden fyrrerne. Men i efteråret 1976 tog Gudrun Johansen på besøg i Danmark for at mødes med sine drenge fra dengang.
Mødet fandt sted hjemme hos gruppens yngste medlem, Bent A. Koch, gennem tresserne chefredaktør på Kristeligt Dagblad og fra begyndelsen af halvfjerdserne øverste chef for Ritzaus Bureau. Men der hvilede en skygge over selskabet. Et af gruppens centrale medlemmer, der under besættelsen bar dæknavnet 'Lange-Jens', var ikke dukket op. Aftenen før genforeningsmødet havde han begået selvmord ved at skyde sig selv.

Blandt Holger Danske-lederen Jens Lillelunds efterladte papirer i Rigsarkivet i København ligger to likvideringsrapporter fra Gudrun Johansens egen hånd. "Likvideringen af Børge Mogens Reholt d. 7.3.1945", lyder overskriften på den ene rapport, hvori 'Frøken Lange' over ni linierede sider med sirlig håndskrift beretter om gruppens nedskydning af Reholt ud for Amtssygehuset i Gentofte. Den 28-årige Mogens Reholt, som var aktiv i Hipokorpset, optræder som nummer 286 på politiets liste over besættelsestidens 'uopklarede Drab og Drabsforsøg i Stor-København'.
En svigermor til Gruppe Lange-medlemmet 'Philipsen' kunne i begyndelsen af marts 1945 oplyse, at Mogens Reholts mor for tiden var indlagt på afdeling D5 på Gentofte Amtssygehus, fortæller Gudrun Johansen i sin rapport. En læge på sygehuset, Dr. Fiil, bekræftede over for 'Philipsen', at sønnen af og til kom på besøg hos sin mor, og fra søndag morgen den 4. marts satte 'Frøken Lange' vagt ud for hospitalet.
"I Besøgstiden kom der en Mand, som lignede Mogens Reholt at dømme efter et Fotografi, som vi havde af ham," skriver Gudrun Johansen. Da den formodede Reholt forlod hospitalet, holdt 'Philipsen' og 'Lange-Jens' ham op med deres pistoler, da han var ved at stige på en sporvogn. De to modstandsfolk bad om at se hans legitimationskort. Da manden rakte ind i inderlommen, troede to af gruppens andre medlemmer - 'Carl' og 'Ole' - at han ville trække en pistol, og de var få sekunder fra at skyde ham ned. Mandens legitimationskort lød imidlertid på navnet Sven Rye Petersen. Først efter at have kontrolleret mandens identitet slap de åbenlyst nervøse modstandsfolk ham to timer senere løs med en undskyldning.
Hele mandagen overvågede gruppens medlemmer igen hospitalet, men hen under aften besluttede 'Frøken Lange', at bevogtningen vakte for meget opsigt.
"Jeg kom da i Tanke om, at jeg tidligere havde været Hospitalslotte på Amtssygehuset, og at det muligvis kunne udnyttes," skriver Gudrun Johansen. "Philipsen og jeg tog op til Dr. Fiil og spurgte, om jeg ikke kunde komme paa D5 som Lotte."
Tirsdag startede 'Frøken Lange' som lotte på afdeling D5. Hun medbragte en mappe med "Pistol, Haandgranater og Haandbomber". Hver gang lampen lyste rødt over fru Reholts dør, ilede den nyansatte lotte derind. "Fru Reholt underholdt sig livligt med mig og kaldte mig et Par Gange for en Engel, og det gav mig unægtelig Kvalmefornemmelser. Men heldigvis begyndte hun saa at tale om, hvor modbydelige Danskerne var over for Tyskerne, og det hjalp lidt." "Jeg følte mig en Del ilde tilmode ved det unægtelig beskidte Hverv, jeg havde," skriver Gudrun Johansen. "Men da der havde været gjort en Del Forsøg på at aflive Mogens Reholt, og de altid var mislykkedes, fordi han ustandselig flyttede og var under en saa skarp Bevogtning, var der ingen anden Udvej end at tage Chancen for at bringe denne modbydelige Sadist ud af Verden, naar den bød sig."
Den første dag viste Mogens Reholt sig ikke. Dagen efter, onsdag den 7. marts, blev 'Frøken Lange's arbejde besværet af, at hun var stærkt forkølet og ikke kunne andet end hviske. Ved tolvtiden så hun en høj, sorthåret mand iført lange, sorte støvler gå ind til fru Reholt, der i forvejen havde besøg af en dame og en lille pige. Det viste sig at være Børge Mogens Reholt, hans hustru og datter.
Da Reholt og hans familie forlod afdelingen, fulgte 'Frøken Lange' efter. Hun havde aftalt med de ventende gruppemedlemmer uden for hospitalet, at hun ville følge tæt efter Reholt i sin hvide kittel, så de på afstand kunne se, hvem offeret var. Derpå var planen, at de andre skulle skyde Reholt, mens han gik over pladsen foran hospitalet. Hvis han opdagede dem og forsøgte at løbe tilbage, skulle 'Frøken Lange' selv likvidere ham.
"Jeg gik efter Familien Reholt ud gennem Porten. Barnet blev anbragt i en Barnevogn. Ude på Pladsen foran Porten standsede de imidlertid for at rette noget ved Barnevognen, og jeg maatte saa gaa forbi dem."
'Frøken Lange' gik over til sine folk og udpegede manden ved barnevognen. Rundt på pladsen bevægede en del mennesker sig omkring, og foran hospitalet holdt en bus fuld af passagerer. 'Philipsen' og 'Lange-Jens' knappede frakkerne op og tog maskinpistolerne frem.
"I Brøkdelen af et Minut var der aandeløs Tavshed. Folk stod med vidtaabne Øjne og tilbageholdt Aandedræt og stirrede på Vaabnene. Saa kom Familien Reholt. Fru Reholt opdagede først Maskinpistolerne. 'Børge, pas paa!' raabte hun. Reholt sprang til Side, hvorved han isoleredes fra Konen og Barnet, saaledes at der ikke var Fare for at ramme dem. Fru Reholt krøb i Ly bag Barnevognen. Philipsen og Jens skød. Reholt faldt forover; han naaede end ikke at trække sin Pistol. Philipsen og Jens vendte ham om paa Ryggen og tog hans Waffenschein og Pistol ... Fru Reholt kastede sig over Liget." 'Frøken Lange' vendte straks tilbage til hospitalsafdelingen via bagindgangen for at hente sin mappe og sit overtøj. Derpå cyklede hun ud ad porten, hvor liget allerede var blevet fjernet. Gudrun Johansen skriver i slutningen af sin rapport: "Det er vist bedst ikke at omtale, at vi efter udført Gerning samledes på Nellikevej, hvor vi fortærede 2 Lagkager og byggede et Mausoleum af Flødeskum til Reholt."


Læs videre i 'Efter drabet'