Uddrag af kapitlet 'En kvinde med von'

Et af de få vidneudsagn om Ella von Cappeln findes på en båndoptagelse på Det Kongelige Bibliotek. I 1973 fortalte et medlem af en af von Cappelns modstandsgrupper, Helge Stjerndrup, til en historiker om sit modstandsarbejde for Holger Danske under besættelsen.
Helge Stjerndrup var under besættelsen midt i tyverne og maskinarbejder på Orlogsværftet. I sin fritid dyrkede han boksning og havde lige før krigen vundet det københavnske mesterskab.
Stjerndrup havde allerede solgt illegale blade og været med i udkanten af noget BOPA-sabotage på værftet, da han en dag i 1944 tilfældigt mødte sin læge fra drengeårene på Christianshavn, Karen Sveistrup. Lægen spurgte ham, om han ikke ville engagere sig dybere i modstandsarbejdet og inviterede ham op på sin klinik i Torvegade 25. Her mødte Helge Stjerndrup en kvindelig massør, som havde lejet et værelse i lægeklinikken. Hendes navn var Ella von Cappeln.
Gennem Ella von Cappeln, som Stjerndrup blot kaldte 'Cap', kom han ifølge sin egen beretning til at arbejde sammen med flere af de centrale Holger Danske-folk - O. B. Bertelsen, Christian Kisling, 'Flammen' og 'Citronen'. Det var dog oftest fra 'Cap', han fik sine ordrer og blev forsynet med våben, og han udtrykker på båndoptagelsen flere gange sin store respekt for den kvindelige modstandsleder. Respekten blev forstærket, da han en dag var på likvideringsopgave sammen med 'Cap' selv og opdagede, at hun "var lidt religiøst indstillet". Offeret var, så vidt Stjerndrup husker, en direktør for en skotøjsvirksomhed, og likvideringen skulle finde sted ved en ejendom ude ad Strandvejen ved "en af de første veje efter Tuborgs fabrikker."
"Vi var tidligt på den og satte os og sludrede på en bænk som et andet kærestepar," fortæller Helge Stjerndrup. "Selv om hun var lidt ældre end mig, kunne vi godt gå for at være forlovede. Ella spurgte mig: 'Per,' - jeg hed 'Per Hansen' dengang - 'hvordan føler du, når du skal trykke af?'. Jeg sagde: 'Det ved jeg ikke, jeg trykker bare af'. 'Men', sagde hun så, 'vi skal jo stå til regnskab bagefter.' Jeg misforstod hende og sagde: 'Jeg troede da, vi handlede efter ordre.' 'Ja, det ved jeg,' svarede hun, 'men jeg mener, når vi er døde.' 'Så langt er jeg altså ikke kommet endnu, Cap, at jeg spekulerer på det', sagde jeg. Så snakkede vi ikke mere om den sag."
"Da direktøren kom ud fra ejendommens elevator sammen med sin sekretær, pløkkede vi ham. Men sekretæren begyndte at skrige, og så tænkte jeg, 'nåh, ja, en eller to', og så skød vi også hende. Det fik vi vals for bagefter, men vores sikkerhed gik vel frem for alt. Det er muligt, det var en beklagelig fejltagelse, men hun hylede og skreg som en stukken gris, og det var den nemmeste måde at standse hende. Selvfølgelig kunne man også have slået hende én på potten, som nogle sagde, men så kunne hun muligvis have givet et signalement af os bagefter. Det er en af de nedskydninger, jeg er lidt ked af, for vi havde faktisk ikke noget på den sekretær."
Helge Stjerndrup fortæller også, at han var med til at føre et kartotek over mistænkelige personer på Amager. Omkring tre hundrede personer blev efterhånden optaget i kartoteket, og et af navnene var på en kvinde på Englandsvej. Ifølge politiets indberetninger blev den 26-årige Marchen Petersen den 14. december 1944 skudt i vaskekælderen til den ejendom på Englandsvej 72, hvor hun boede. Ministeriet for særlige Anliggender påtog sig efter besættelsen på modstandsbevægelsens vegne ansvaret for drabet. Helge Stjerndrup fortæller, hvordan drabet fandt sted: "Vi havde hende i kartoteket som stikker, men med et spørgsmålstegn bagved. Vi fik oplysninger om, at hun havde angivet nogle ved siden af et teater på Amagerbrogade. Vi indberettede det og fik besked tilbage fra Ella om, at hun var en af de allerværste. Om morgenen tog vi derover og ringede på, men ingen lukkede op. Vi spurgte en varmemester, jeg kendte, hvor hun var, og han fortalte, at hun var i vaskekælderen."
"Jeg sagde til hende, at vi skulle aflæse gasmåleren. Hun blev bange, fordi vi stod med skyderne fremme. Vi spurgte, om hun havde angivet dem på Amagerbrogade, og hun stod lidt, men så sagde hun: 'Ja, men det var ikke min mening at gøre dem ondt, jeg kom bare til at fortale mig.' Men da var jeg blevet blodtørstig. Jeg skød vel en tre-fire gange i maven på hende. Så faldt hun ned i vaskebaljen, og jeg gav hende et nakkeskud." En kvinde i ejendommen havde imidlertid set modstandsfolkene gå ned i vaskekælderen, og hun gav et ret præcist signalement af Stjerndrup til de Hipo-betjente, som dukkede op. Ella von Cappeln havde dog ifølge Stjerndrup gode kontakter i den slags sager. "Jeg blev sendt ind i Hestemøllestræde inde ved Domhuset for at hente signalementet. Jeg sagde bare til statsadvokaten, at jeg kom fra 'Cap', så fik jeg det udleveret."


Læs videre i 'Efter drabet'.